Lækker tomatsalat 

 

 

Tomatsalat er en nem og lækker ret, som kan serveres som tilbehør til mange forskellige retter. En tomatsalat kan laves på mange måder, og den tomatsalat, som du finder her, er en traditionel opskrift, som sagtens kan varieres på forskellig vis afhængig af smag og temperament. Tomatsalat er en god måde at variere sit indtag af salat på, da man godt kan løbe lidt sur i den traditionelle grønne salat. Tomatsalat er desuden et godt valg, når du laver specielle og lækre retter, idet en flot anrettet tomatsalat er aldeles indbydende og lækker.

 

Tomatsalat – dette skal du bruge:Tomater - hovedbestandelen i tomatsalat, som er meget lækker som tilbehør til en lang række retter.

4 store tomater

1 mellemstort løg

Fetaost

½ dl. Olivenolie

2 spsk. eddike

1 tsk. sukker

1 tsk. groft salt

1 tsk. peber

Evt. persille, purløg eller frisk basilikum

 

Løget pilles og skæres i tynde skiver og tomaterne skylles og skæres ligeså i skiver. Olivenolien blandes med eddiken, sukker, salt og peber og røres grundigt rundt, hvorefter det skal trække lidt. Tomatskiver og skiver af løg lægges skiftevis i en fad, hvorefter marinaden hældes over det hele. Til sidst lægges feta i tern og evt. krydderurter øverst, og tomatsalaten er klar til servering.

 

Tip: En anden lækker variation af denne tomatsalat er at bruge mozzarella i stedet for fetatern. Mozzarellaen lægges i lag med løg og tomat og ellers følges den samme fremgangsmåde, som giver endnu en lækker tomatsalat, som er nem at lave.