Sådan laver du lækre frikadeller 

 

 

Det at lave frikadeller kan gøres på mange forskellige måder. Denne fremgangsmåde er klassisk og giver lækre gammeldags frikadeller.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette skal du bruge for at lave frikadeller:

 

500 gr. hakket svinekød eller blandet kalv/flæsk.

2 mellemstore løg

1 æg

4 spk. mel

1 spk. kartoffelmel

Ca. 2 tsk. saltFrikadeller anrettet på tallerken

Ca. 1 tsk. peber

Mælk.

Fedtstof til stegning

 

Løgene pilles og hakkes. Alle ingredienserne røres grundigt sammen. Mælken tilsættes indtil du har den rigtige konsistens. Nu er farsen til dine frikadeller færdig, og du mangler nu kun at stege dem. Hvis du skal lave tag selv bord eller skal medbringe frikadeller til en fest eller lign., kan du med fordel lave dem mindre, så de tager sig bedre og mere lækre ud.

 

Put fedtstof på panden – margarine eller flydende stegefedtstof er fint – og form frikadellerne med en ske i den ønskede størrelse.

 

Tip: Hav et glas med varmt vand stående ved siden af skålen med fars og dyp skeen heri, inden du laver den næste frikadelle. På denne måde slipper de nemmere hånden, og de bliver flottere i formen.

 

Frikadeller skal steges over middel varme og vendes ofte, så de ikke brænder på. Velbekomme!